Du er her

Byggeri og fast ejendom

I forbindelse med nybyggeri vejleder landinspektøren om den pågældende ejendoms anvendelsesmuligheder og om de rådighedsindskrænkninger,der er pålagt ejendommen i form af en evt. lokalplan. Landinspektøren sikrer, at de nødvendige tilladelser foreligger for relaisering af byggeriet og kan evt. være bygherren behjælpelig med indhentning af tilladelser hos berørte myndigheder. Landinspektøren undersøger også, om projektet umiddelbart er i strid med tinglyste servitutter og offentligretlige rådighedsindskrænkninger. Landinspektøren foretager i marken en identifikation af ejendommen og i nødvendigt omfang en konstatering af ejendomsskel-lene.

Ved afsætning af byggeri i marken foretages nivellement og afmærkning af de ønskede hushjørner og bygningslinier. Den foretagne afsætning og afmærkning samt nivellerede højder og nivellementets udgangskote an-gives på en afsætningsplan, der leveres til bygherren umiddelbart efter afsætningen.

Ved at benytte landinspektøren til bygningsafsætning opnår bygherren en sikkerhed for, at byggeriet ikke er i strid med tinglyste servitutter og byg-gelovgivningens afstands- og højdebestemmelser.

Ud over rådgivning i form af skelforhold og teknisk rådgivning ved nybyg-geri kan landinspektøren inddrages ved afklaring af potentielle muligheder ved anvendelse af en given fast ejendom.
.